Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os




Bloggen er skrevet af
Sune Blom
Nyt kapitel – fortsatte udfordringer.

Lørdag den 21. juli vil nok for fremtiden blive husket som dagen, hvor Per Bjerregaard takkede af efter et liv dedikeret til Brøndby IF. En afgang, som de fleste nok gerne havde set ske et par år tidligere. Selvom nyheden for flertallets vedkommende blev modtaget med glæde, og vi nu åbner døren til et nyt kapitel i klubbens historie, er det nødvendigt at huske på, at træerne ikke vokser ind i himlen efter Bjerregaards afgang. Er man i tvivl, kan man tage et kig i tabellen, hvor Brøndby IF indtager en fortjent sidste plads.

Klubbens problemer er nemlig stadig de samme. Problemet ligger i klubbens struktur, det gjorde de før Bjerregaard trådte tilbage, det gør det i dag og formegentlig også i morgen. Grundlæggende fører klubbens struktur til 2 problemer.

# Åbenhed og ansvarlighed

Klubbens struktur er bygget op omkring en lille kerne af personer, der principielt kan genvælge sig selv. Derfor er det heller ikke muligt effektivt at placere et ansvar, når der bliver truffet forkerte beslutninger. Der må derfor åbnes op og skabes en struktur, der bygges på ansvarlighed og demokrati, så vi sikrer, at der til hver en tid sidder de dygtigste folk i spidsen for klubben. Kigger man tilbage på de seneste syv år i klubben, vil man få øje på en lang række af fejlbeslutninger, som der kunne være rettet op på, hvis strukturen havde været anderledes. Bjerregaards for sene tilbagetrækning er et glimrende eksempel herpå, og Bjerregaards afgang ændrer ikke på denne situation.

# Ingen tillid og legitimitet

I et større fællesskab, som fx fællesskabet Brøndby IF, er der grundlæggende to måder, hvorpå ledelsen kan opnå legitimitet. Leverer klubben de resultater som fællesskabet efterspørger; vinder klubben kampe, mesterskaber og pokaler? Ja så vil størstedelen af fællesskabet være tilfredse og opfatte ledelsens autoritet og position i fællesskabet som legitim. Det er den situation, vi har oplevet i Brøndby. Gennem 20 år var klubben en fast del af toppen i dansk fodbold. Med et mesterskab hver andet år i snit, pokaler i skabet og deltagelse i Champions League var resultaterne ikke til at klage over.

At basere sin legitimitet på sin evne til at levere resultater er imidlertid en farlig strategi. Som bekendt varer succes sjældent ved for evigt, og efter 7 år har tilliden til ledelsen været meget lille de seneste år. Alternativet er, at ledelsen opnår legitimitet gennem input fra fællesskabet, fx de demokratiske valg til folketinget. Det er derfor, at de fleste vil opfatte folketinget som en legitim ledelse af landet, uanset hvor tosset de ter sig en gang i mellem. Hvis vi skal opnå en bæredygtig udvikling og gensidig tillid mellem klub og fans, må fællesskabet opnå indflydelse.


# Vores svar: Indflydelse til fællesskabet

Det er derfor med glæde, at man kan spore en fornyet åbenhed over for inddragelse af fansene fra klubbens side. Hvis der skabes reel indflydelse til klubbens fans, vil der både kunne skabes tillid og en ansvarlig struktur i klubben.

Men at skabe indflydelse til fansene kræver vilje og mod fra begge parter – både klubledelse og fans. Det kræver, at klubben er klar til at bygge videre på Brøndbys stolte historie som forgangsklub. Men også at vi formår og tør at løfte ansvaret for en sådan udvikling. En Stemme Til Alle gennemførte i maj en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt klubbens fans for at vurdere, hvorvidt der er opbakning til at løfte potentialet. Med støtte fra 81 procent af de der deltog i undersøgelsen, fortsætter arbejdet med at stable en fanfond på benene.

Det afgørende bliver, at fanfonden får reel indflydelse i klubben, så der skabes tillid og en bæredygtig legitimering af klubledelsen. Første skridt i den retning er, at vi som fans står sammen og er klar til at gribe muligheden for indflydelse, når den byder sig.

Sune Blom, Kampagneleder En Stemme Til Alle







Blogindlæg er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
Brøndby Support påtager sig derfor ikke noget ansvar for indholdet.



26.11.2017 Silkeborg IF - Brøndby IF Superligaen
Kl. 18:00   >  Billetter
03.12.2017 SønderjyskE - Brøndby IF Superligaen
Kl. 16:00   >  Billetter
10.12.2017 Brøndby IF - AGF Superligaen
Kl. 18:00   >  Hytten
11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter